Dictionary

e fakturering

Hvis du driver en SaaS (Software as a Service) virksomhed, bør du overveje at implementere e-fakturering. Ved at anvende e-fakturering kan du reducere omkostninger, minimere fejl og forkorte betalingscyklussen, samtidig med at processen bliver hurtigere og mere effektiv.

Hvad er e-fakturering?

E-fakturering - Betydning

E-fakturering er en elektronisk metode til at sende og modtage fakturaer mellem virksomheder. E-fakturering gør processen hurtigere, sikrere og mere effektiv. Ved at benytte e-fakturering kan virksomheder undgå mange af de fejl og omkostninger, der ofte er forbundet med manuelle faktureringssystemer.

Ved e-fakturering kan du vælge at gøre det selv via e-mail eller benytte et system, der sikrer, at din faktura bliver sendt til modtageren. Der er mange forskellige udbydere på markedet, som tilbyder løsninger på dette.

Mockup af hvordan en e-faktura kunne se ud Mockup af hvordan en e-faktura kunne se ud i Fenerum.

Hvordan fungerer e-fakturering?

E-fakturering fungerer på den måde at afsenderen opretter en elektronisk faktura i et standardiseret format og sender den til modtageren gennem en e-faktureringsplatform. Modtagerens system modtager og behandler fakturaen automatisk, hvilket sikrer korrekt integration med regnskabssystemet. E-fakturaer opbevares digitalt, hvilket gør det nemt at søge og arkivere dokumenterne. Mange virksomheder vælger at anvende en SaaS løsninger, som tilbyder e-faktureringsfunktioner integreret i deres platforme. Disse SaaS-løsninger kan gøre implementeringen af e-fakturering mere enkel og tilgængelig, hvilket Fenerum for eksempel har gjort.

Fordele ved e-fakturering

  1. Effektivitet og tid besparelse: E-fakturering automatiserer mange af de processer, der er forbundet med traditionel fakturering. Dette reducerer behovet for manuel indtastning og minimerer risikoen for fejl.

  2. Reduceret fejlrate: Manuel indtastning af fakturaoplysninger kan føre til fejl, men e-fakturering reducerer denne risiko gennem automatiserede processer og standardiserede formater. Dette sikrer, at oplysningerne er præcise og korrekte.

  3. Hurtigere betalingscyklus: E-fakturaer kan leveres øjeblikkeligt til modtageren, hvilket betyder, at fakturaen bliver behandlet hurtigere, og betalingscyklussen forkortes. Dette kan forbedre virksomhedens likviditet og reducere tiden fra fakturering til betaling.

Hvilke krav gælder for elektroniske fakturaer?

Når du vil sende en elektronisk faktura, er der en række essentielle oplysninger, der skal inkluderes. Disse oplysninger svarer stort set til dem, du ville finde på en traditionel faktura. Her er de nødvendige informationer:

  • Afsender: Inkluder virksomhedens navn og CVR-nummer, hvis det drejer sig om en virksomhed.
  • Modtager: Oplys modtagerens navn og CVR-nummer, hvis det er en virksomhed.
  • Dato for udstedelse: Angiv den dato, hvor fakturaen udstedes.
  • Fakturanummer: Til intern brug skal du angive et unikt fakturanummer.
  • Vare eller ydelse: Beskriv typen af varer eller ydelser, antal og pris.
  • Momsbeløb: Angiv det samlede momsbeløb.

At oprette en elektronisk faktura minder meget om at udarbejde en papirfaktura; forskellen ligger i, at det foregår digitalt via e-mail eller et regnskabssystem.

Forstå koder og numre i e-fakturering

Når det kommer til e-fakturering i Danmark, er der flere vigtige numre og koder, som virksomheder skal være opmærksomme på:

EAN-nummer

Dette nummer er essentielt for at kunne sende og modtage e-fakturaer i Danmark. Det er et unikt nummer, der tildeles af Danmarks Statistik og bruges til at identificere virksomheder i e-faktureringssystemet.

GLN-nummer

Global Location Number (GLN) er en international standard, der anvendes til præcist at identificere leverandører og kunder.

P-nummer

Et p-nummer er et 10-cifret produktionsenhedsnummer, der bliver tildelt en virksomhed sammen med CVR-nummeret, når den stiftes, og er ofte nødvendigt for korrekt behandling af e-fakturaer.

CVR-nummer

CVR-nummer Et CVR-nummer er et otte-cifret nummer, der entydigt identificerer en juridisk enhed. CVR-numre er således for virksomheder, hvad et CPR-nummer er for personer.

Implementering af e-fakturering i din virksomhed

For mange virksomheder kan overgangen til e-fakturering virke som en kompleks proces. Det er vigtigt at vælge en e-faktureringsløsning, der passer til virksomhedens behov og sikre, at alle relevante numre og koder er korrekt registreret. Mange SaaS-udbydere tilbyder skræddersyede løsninger, der kan integreres med eksisterende systemer og gøre overgangen så glat som muligt heriblandt Fenerum.

Konklusion

E-fakturering er en væsentlig forbedring i måden, virksomheder håndterer deres fakturaer på. Med fordelene øget effektivitet, reduceret fejlrate og hurtigere betalingscyklus, er det ikke overraskende, at e-fakturering bliver mere og mere populært. Ved at implementere e-fakturering, kan din virksomhed hurtigt nyde godt af de mange fordele.

For flere indsigter og løsninger skræddersyet til dine SaaS-forretningsbehov, læs mere om Fenerum.

Flere ressourcer

background logo

Vi fakturerer for mere end 2 millarder årligt for vores kunder. Skal vi hjælpe dig med at sætte din fakturering på autopilot?